Regeringsperiode: 936-973

Otto blev konge af Tyskland fra 936 og fra 962 også tysk-romersk kejser. Den tyske trone overtog han fra sin far, Henrik 1. De første regeringsår af hans styre var præget af indre spændinger og strid med en række af landets ledende mænd, herunder Ottos egne brødre. Han fik dog støtte fra rigets biskopper.

Under Otto blev kongen og kirken knyttet tæt sammen. Han støttede også ihærdigt kristningen af hedninge, bl.a. de slaviske folkefærd og danerne mod nord. Det foregik dog forholdsvist fredeligt gennem oprettelsen af en række nye bispesæder. Enkelte af disse fik i 965 kejserlige privilegier, idet kirkerne i Slesvig, Ribe og Århus blev fritaget for skat og tjenesteydelser.

Ved Ottos død i 973 fulgte hans søn, Otto 2., som kejser.