Regeringsperiode: 12. marts 1088 - 29. juli 1099. Originale navn: Odo eller Eudes de Lagery.  ”Gud vil det! Gud vil det!”. Pave Urban 2. så tilfreds rundt på den fremmødte flok af konger, prinser og andre stormænd. Vi befinder os i Clermont i Sydfrankrig d. 27. november 1095. Her finder et kæmpe kirkemøde sted. Mødet havde været præget af debat omkring religionen, men da Urban tog ordet skulle dette ændre sig. Den gamle pave holdte en lang og rasende tale om de kristnes synder. De brugte mere tid på at bekæmpe hinanden i stedet for den virkelige fjende – nemlig de ikke kristne. Paven rasede over, at den kristne hellige by, Jerusalem, var faldet i muslimernes hænder. Han mente faktisk at dette var en direkte konsekvens af de kristnes synder. Det kristne Vesteuropa var splittet mellem konger, fyrster og stormænd, der alle havde forskellige interesser, men det var på tide at samle det kristne rige og drage ned og tilbageerobre Jerusalem. Paven garanterede en direkte plads i Paradis til dem, som ville tage på denne mission. Talen blev vel modtaget med jubel, og riddere og konger begyndte straks at sy kors på deres tøj. Urban 2. havde formået, hvad mange af hans forgængere ikke formåede: Han havde samlet en kristen hær, der ville tage af sted og generobre den hellige stad fra de vantro muslimer. Pave Urban 2. skulle fungere som øverstbefalende for dette første korstog mod Judæa (i dag kendt som Israel), men han valgte en række stormænd, der skulle lede felttoget i hans sted. Den kristne hær drog af sted mod Jerusalem 1096, og den 15. juli 1099 var Jerusalem erobret. Pave Urban 2. døde imidlertid den 29. juli 1099. På grund af datidens langsomme kommunikation nåede nyheden om Jerusalems erobring ikke til Rom i tide, og paven levede derfor ikke længe nok til at se resultatet af sit arbejde.
|
