Regeringsperiode: 1189-1199  Richard Løvehjerte er måske en af de mest populære korsfarerkonger, der har eksisteret. Men var han i virkeligheden lige så genial, som beretningerne fremstiller ham? Løvehjerte var hele sin ungdom fyrste over de nord- og vestfranske provinser, som på dette tidspunkt tilhørte England. Sammen med sine brødre gjorde han i 1173 oprør mod sin far, Henrik 2. med støtte fra den franske konge. Henriks yngste søn Johan, den senere Johan uden Land, gjorde dog ikke oprør, fordi han var for ung og blev ved sin fars side under hele striden. Den franske kong Ludvig 7. måtte dog give op og søge fredsaftale med Henrik. Richard og hans brødre måtte ligeledes bede faderen om tilgivelse, hvilket de fik. Henrik stolede dog ikke på sine sønner længere og var bange for at dele sin magt ud til dem. Dette resulterede i, at Richard endnu engang gjorde oprør mod sin far, denne gang med støtte fra Ludvigs søn, Phillip August, der ville have hævn for sin faders nederlag. Den 4. juli 1189 besejrede Phillip og Richard Henriks hær, og den engelske konge måtte nu acceptere Richard som sin tronfølger. Allerede to dage senere døde Henrik 2., og Richard blev nu konge. Der har været mange spekulationer omkring Henriks død og i en samtidig beretning af Roger af Hoveden siges det, at Henriks lig blødte ud af næsen, hver gang Richard Løvehjerte var i nærheden – dette skulle betyde, at Richard havde været skyld i hans død. Richard blev kronet den 3. september 1189 i London. Her opstod der dog problemer. Richard ville ikke have jøder til stede ved sin kroning, og efter at han havde smidt en masse jøder ud, spredte der sig et rygte om, at Richard ville have alle jøder henrettet. Dette indledte en massakre, Richard måtte stoppe ved at få pågrebet de værste mordere og henrette dem. Herefter rejste han tilbage til Frankrig. Det var en af de få gange han overhovedet besøgte England. I 1187, da Saladin havde erobret Jerusalem, valgte stort set alle fyrster i Europa at tage korset. Det samme gjorde Richard Løvehjerte. På dette tidspunkt var Phillip August blevet konge i Frankrig, og de to indgik en pagt om at tage af sted på korstog sammen. Således kunne ingen af dem stjæle hinandens områder, mens den anden var på korstog. De drog af sted i 1189, og det startede som en succes, da Richard Løvehjerte som dygtig militærfører erobrede Cypern, der blev en vigtig base for korsfarerne helt frem til 1500-tallet. Til alles forskrækkelse forlod Phillip August dog korstoget sammen med sin hær, og Richard måtte fortsætte alene. Løvehjerte kæmpede dog bravt og erobrede også Jaffa og Acre. I muslimsk historieskrivning blev Richard Løvehjerte meget populær, og den muslimske hærfører Saladin beundrede ham meget. Historier fortæller endda, at de to sendte gaver til hinanden, og at Saladin sendte en af sine fineste heste til Richard, efter at han havde mistet sin hest i et slag. Dette specielle forhold, som de to fik til hinanden (uden dog nogensinde at møde hinanden), var måske årsagen til, at de sluttede fred i 1192. I aftalen stod der, at kristne skulle have lov til at besøge Jerusalem til trods for at byen var i muslimske hænder. Da Richard rejste hjem fra Det hellige Land, blev han hurtigt inddraget i de europæiske fyrsters interne stridigheder. Han blev taget til fange i Østrig og kun løsladt, fordi der blev betalt en kæmpe løsesum. Desuden skulle han anerkende den tyske kejsers magt, hvilket den danske kong Valdemar 1. den Store også blev tvunget til. Richard Løvehjerte døde den 6. april 1199. Han er siden gået over i historien som en af de største engelske konger nogensinde. Det kan være svært at forstå, når han kun tilbragte ca. seks måneder i England. Resten af tiden regerede han fra Frankrig eller var han på korstog. Der hersker ingen tvivl om, at han var en dygtig hærfører, men han var ingen dygtig konge. Under ham led englænderne under meget høje skatter og interne kampe. Hans militære præstationer, der også gav ham tilnavnet ”Løvehjerte”, fordi han var meget modig, er dog dem, vi husker ham for. Således er han blevet en meget populær person, som englænderne i dag stadig hylder. Vi ser ham også fremstillet som en meget omsorgsfuld konge i ”Robin Hood”, men var han så dygtig?
|
