Grundloven 1849 - Personer - Adam Wilhelm Moltke
Adam Wilhelm Moltke PDF Udskriv

Moltke var ud af en gammel adelsslægt, der gennem generationer havde haft stor indflydelse på dansk politik. Han var greve af Bregentved og var som sådan en af landets store jordbesiddere. Moltke påtog sig den opgave at stå i spidsen for den første regering efter enevældens fald. Som sådan kom han til at stå som brobyggeren mellem det gamle og det nye. Han deltog i Den grundlovsgivende Rigsforsamling og sad efterfølgende i Landstinget.