Regeringsperiode: 1848-1863

Frederik den 7. kom på tronen, da faderen Christian den 8. døde i januar 1848. Men Frederiks tid som enevældig monark blev kort. Allerede i marts overlod han reelt regeringen til et nyt ministerium, indkaldte til en grundlovsgivende forsamling og erklærede sig som konstitutionel monark. Det var måske også det bedste. Frederik var nemlig bedst kendt for sit noget usammenhængende privatliv og manglen til at påtage sig ansvar og passe et arbejde. Frederik blev allerede i 1828 gift første gang. Ægteskabet gik i opløsning - bl.a. på grund af Frederiks utroskab. Historien gentog sig med Frederiks andet ægteskab, og det var først, da han i 1850 blev gift med sin elskerinde gennem flere år, Louise Rasmussen, at der faldt ro over Frederik, der på det tidspunkt var blevet konge. Louise Rasmussen, også kendt som Grevinde Danner, blev aldrig anerkendt af det finere borgerskab og var da også blevet gift til venstre hånd. Det betød, at hun ikke kunne blive dronning.

Hvad Frederik den 7. ikke havde inden for privatlivet og politik havde han til gengæld over for befolkningen. Folket elskede deres konge, der formåede at optræde både folkeligt og kongeligt på en og samme tid. Han blev et nationalt samlingsmærke specielt under 3-årskrigen fra 1848-50.

Kongen interesserede sig voldsomt for arkæologi og flere store udgravningsprojektet blev sat i gang af kongen - bl.a. blev højene i Jelling undersøgt.