Da Christian den 4. i 1588 blev dansk konge, så København noget anderledes ud, end den gør i dag. Der var på alle måder tale om en meget ydmyg version af en europæisk hovedstad. København havde da heller ikke været hovedstad i mange generationer, som flere af de store byer mod syd havde været det. Men alt det skulle der blive lavet om på under Christian den 4.

Da den unge konge fik lov til at bestemme, kom der gang i sagerne. Christian den 4. overtog et rige med en bugnende pengekasse. Ja, Danmark var faktisk det førende land i Nordeuropa - og det var efter datidens målestok ikke så dårligt endda. Det betød også, at Christian gerne ville ud og vise flaget, da de øvrige nationer begyndte at anlægge kolonier og handelsstationer ude i den store verden.

I 1520 blev den første ekspedition sendt af sted. Målet med ekspeditionen var at hjælpe kejseren af Ceylon og at anlægge en handelsstation. Herfra skulle der hjemtages krydderier og andre værdifulde ting.

Et stort rige havde også brug for en flot hovedstad. Dertil skulle der bruges flotte bygninger, og de blev da også bygget i hobetal og skabte i høj grad det kongens København, som vi kender i dag. Tænk blot på Rundetårn, Børsen og Rosenborg – alle opført i pragtfuld renæssancestil. Men listen er meget længere.

For at skabe et stort rige var der også visse praktiske behov, der skulle dækkes. Købmændene, der skulle bringe varer hjem til Danmark, skulle have nogle steder at bo, og de skulle have steder, hvor de kunne bygge deres pakhuse. Det problem klarede man ved at opføre en hel ny bydel, Christianshavn. Bydelen blev opført oven på tusindvis af pæle, der skulle sikre husenes fundament. Området havde nemlig været i meget sumpet, indtil man begyndte at føre vandet ud i kanaler og bygge købmandsgårde og pakhuse.

Det var også nødvendigt at bygge boliger til flådens folk. Flåden var Danmarks stolthed, og den var en af de største flåder i Europa. Hvis man til tider havde haft problemer på landjorden, blandt andet med de genstridige svenskere, så var det noget helt andet til søs.

Flåden havde brug for udstyr og proviant. Derfor blev der opført et bryghus og et tøjhus, der omkransede kongens private havn. Kongens havn lå der, hvor Det kongelige Biblioteks have ligger i dag. På holmen lod man opfører en mastekran, der skulle bruges til at sætte master på flådens nybygninger. Kranen kan ses den dag i dag.

Men dette gjorde det ikke alene. En helt ny bydel så også dagens lys. Det drejede sig om Nyboder, der blev opført efter de nyeste principper: lange lige gader. Det var slut med middelalderens krogede gader og stræder. I renæssancen herskede andre principper. Gaderne fik eksotiske navne, der kunne minde beboerne, flådens folk, om, at Danmark var et stort rige med kolonier ude i verden.

Rosenborg Slot
Christian den 4.’s lystslot Rosenborg blev opført af flere omgange. Det var oprindeligt tænkt som et mindre lystslot uden for Københavns volde, og derfor det blev udstyret med voldgrav og forsvarsanlæg. Slottet gennemgik dog flere udbygninger, indtil slottet nåede den udformning, det har i dag.

Slottet er ligesom Børsen opført i nederlandsk renæssancestil. Man mener, at Christian den 4. helt eller delvist var arkitekt på slottet, og det blev udstyret med flere finurligheder – blandt andet et unikt akustisk system, der tillod musikere at opholde sig i ét rum, mens kongen og hans hof kunne nyde musikken i et andet. Slottet blev indvendigt udsmykket af en række af tidens berømte malere, som Christian hentede til København.


Børsen
Bygningen blev opført i tiden 1619-23 og skulle rumme børsen, der mere var et slags marked end en børs, som vi kender det i dag. Her kunne skibene sejle op langs bygningen og læsse deres last, hvorefter varerne blev handlet inde i bygningen.

Børsen er ligesom Rosenborg Slot opført i nederlandsk renæssancestil. Den er et af de fineste eksempler på renæssancebygninger i Danmark. Det berømte dragespir blev tilføjet umiddelbart efter bygningen stod færdig i 1623.

Nyboder
Navnet Nyboder betød ”de små huse” og var tænkt som boliger til flådens folk. De supplerede Skipperboder, der lå på Amager, men som nedbrændte ved Københavns brand i 1795. Nyboder blev påbegyndt i 1631, og den første etape stod færdig i 1648 og rummede da intet mindre en 600 boliger.


Nyboder blev siden yderligere udbygget. Den nye bydel blev opført efter renæssancebyplanlægningens retningslinier. Det betød lange lige gade. Der skulle også efter planen være opført en kirke i bydelens centrum. Kirken blev dog aldrig opført. Men Nyboder står der stadig - med en statue af kongen, der våger over sin bydel.