Temaer
Mediearkiv
| Galleri Vikingetid |
| Galleri Renæssancen |
| Galleri Tropekolonier |
| Galleri Romerriget |
| Galleri Grundloven |
| Kort |
Lydbøger
| Indblik og udsyn |
| Firenze |
 |
 |
|
Den italiensk renæssance er uløseligt forbundet med Firenze, og Firenze er uløseligt forbundet til Medici-familien. Medici var den ledende familie i Firenze, og på trods af at familien ikke altid havde de øverste hverv i byen, var det i realiteten dem, der bestemte – i hvert fald fra 1434, da Cosimo de Medici tog magten i Firenze.
Et af kendetegnene ved renæssancen var det blomstrende kulturliv. Men kunst betaler ikke sig selv, og det var derfor i første omgang den spirende handel, der satte kulturlivet i gang. Det betød også, at det i første omgang var de traditionelle italienske handelsbyer som Genova og Venedig, der oplevede et hidtil uset opsving, der gjorde deres ledere og fyrster i stand til at bruge penge på andet end daglige fornødenheder. I denne sammenhæng kan det undre, at Firenze, som ligger midt inde i det italienske fastland, med tiden blev centrum for renæssancen. Årsagen skal findes i banken! Firenze satsede på bankforretninger, og i en verden, hvor handlen var vigtig, var der brug for nogle, der kunne finansiere de mange handler, som fandt sted. Det var bankvirksomheden, der skulle gøre folk fra Medici-familien til nogle af de vigtigste kunstmæcener i Europa. I det hele taget var Medici-familien meget magtfuld. Men Firenze blev dog også ramt af ulykker. Under pestens hærgen blev byens befolkning halveret fra 90.000 indbyggere til omkring 45.000. Oven i det kom eftervirkningerne af pesten, der satte en bremse for handlen og bevirkede, at flere af bankerne i Firenze gik konkurs. Derefter fulgte en række år med politisk ustabilitet, indtil Medici-familien indtog en politiske scene i Firenze. Med Medici familen havde Firenze de efterfølgende 60 år et nogenlunde stabilt styre, der dannede grundlaget for det renæssance-Firenze som turisterne valgfarter til i dag. Fra Palazzo Medici øste familien penge ud til kunst, der kunne give prestige til deres familie. Det var specielt Lorenzo de Medici, der interesserede sig for kunsten, og det var under ham, at kunsten blomstrede. Lorenzo støttede flere forskellige kunstformer, og det var under Lorenzos beskyttelse, at Mirandola kunne offentlige gøre sine teser, hvori han tillod sig at kritisere kristendommen - noget hidtil uset på dette tidspunkt. Men det var ikke Mirandola, der skulle blive den mest berømte af de personer, som stod under Lorenzos beskyttelse. I slutningen af sin levetid oprettede Lorenzo, helt i renæssancens ånd, en kunstskole, og specielt en af eleverne tiltrak sig Lorenzos opmærksomhed. Det var den blot 15 år gamle Michelangelo. Michelangelo skabte flere mesterværker i byen, inden han blev kaldt til Rom af pave Julius den 2. I 1492 blev Medici-familien smidt på porten af franske tropper. Men de vendte tilbage 20 år efter. Og så benyttede de lejligheden til at stramme grebet om magten i byen – blandt andet efter råd fra en samtidig forfatter ved navn Machiavelli, der i sin bog, Prinsen, beskrev, hvordan fyrsten skulle gøre for at holde fast i magten og beskytte sit samfund.  Cosimo de Medici I 1527 blev Medici-familien atter afsat for blot at vende tilbage igen få år efter. Da Cosimo de Medici i 1537 lod sig hylde som hertug af Firenze, betød det også et nyt opsving for kunsten og de monumentale bygningsværker i byen. Men mens kunsten blomstrede, og flere af de flotte renæssancebygningsværker blev opført, blev Firenzes magt mindre, og da den sidste af Medici-familien, Gian Gastone, døde i 1737, markerede det ikke blot afslutningen på en familie, der havde været en af de mest magtfulde i Europa, og blandt andet havde været ophavet til flere paver, men også på Firenzes tid som selvstændigt land.  Ponte Vecchio Den gamle bro. Broen er den eneste af Firenzes gamle broer. Alle de øvrige blev sprunget i luften af tyskerne ved deres tilbagetrækning under den 2. verdenskrig. Broen blev opført i 1345 og krydser floden Arno. Den har to etager. Den øverste forbinder paladserne på begge sider af floden, og på den nederst er der butikker. Specielt er guldsmede-faget rigt repræsenteret. Ponte Vecchio er blevet et symbol på renæssancens Firenze. Domkirken Santa Maria del Fiore Firenzes domkirke og en af de største kirker i Europa. Byggeriet af kirken blev påbegyndt i 1296, og den stod færdig i 1436. Kirken er et pragteksempel på den gotiske byggestil i Italien. Kirken er en af de rigest udsmykkede kirker, og mange af renæssancens store mestre har haft en finger med i udformningen af kirken – blandt andet Donatello og Michelangelo. Den gigantiske kuppel er udsmykket af Vasari og Zuccari, der tog over, da førstnævnte døde under det 7 år lange arbejde, der varede fra 1572-79. Da kuplen stod færdig, kunne Cosimo de Medici se sit bestillingsarbejde ”Dommedag” i den kuplen, der har en diameter på 43 m og er 60 m høj.  Dåbskapellet Dåbskapellet, der ligger ved siden af domkirken, regnes for et af de flotteste i Italien. Det er opført i romansk stil. Den romanske stil danner en fin kontrast til domkirken, der er opført i gotisk stil. Specielt den østlige port i kapellet er speciel. Det drejer sig om ”Porten til Paradis”, som Michelangelo kaldte den. Den blev udført af Ghiberti, og det tog ikke mindre end 28 år fra 1424 til 1452 at opføre den. Porten forestiller scener fra det gamle testamente.  Il Piazzale delle Uffizi Paladset, der i dag rummer en af verdens vigtigste samlinger af renæssancekunst, blev oprindeligt opført af Cosimo de Medici den 1. til at huse domstolens kontorer. Ufficio betyder kontor på italiensk. Valget af arkitekt faldt på Vasari, der senere også fik til opgave at male kuplen i domkirken. Bygningen blev brugt som museum allerede i 1574, der den kunstsamling, som Cosimo den ældre, der levede fra 1389 til 1464, havde grundlagt, blev flyttet til de øverste etager i bygningen.
|
