Canzoniere PDF Udskriv

I digtsamlingen Canzoniere (Sangenes Bog) fortæller den berømte italienske digter Francesco Petrarca (1304-1374) om Den sorte Død.

Petrarca blev født i Italien i 1304, men tilbragte sin ungdom ved pavehoffet i Avignon. Her blev han forelsket i en kvinde, der hed Laura. Det var hende, han skrev om i sin digtsamling. Men da Laura døde af pest, skrev han også om pesten.


Kildetekst

 


Ve os, ve os! Sorg overalt, overalt rædsel! Husene står tomme, byerne er øde, markerne udyrkede, vejene dækkede af lig. Overalt en frygtelig tomhed. Skulle du tro det, du som lever langt senere? Os selv, som ser alt dette, tror det jo næppe. Og alligevel overbeviser dyngerne af lig og de svære tab os om, at det ikke er nogen drøm. O, du lykkelige eftertid, du som ikke hører denne jammer! Hvorledes skal kommende slægter kunne tro, at der engang fandtes en tid, hvor næsten hele jorden var uden indbyggere?

 

Uddrag af Canzoniere. Her fra Berndt Tallerud: ”Den sorte Død – fakta om pesten i 1300-tallet”. OP, 1992. Oversat af Henning Brinckmann.