Romervejene er i dag et af de tydeligste monumenter efter romerne. Ikke fordi der er meget at se, men fordi mange af nutidens hovedveje følger de gamle romerveje. Vejene blev nødvendige for romerne i takt med, at imperiet blev større og større. Da der blev længere og længere til grænserne, blev det nødvendigt at lette muligheden for, at legionerne kunne komme frem til grænsen. Dette skete ved at anlægge veje i hele riget. Hæren udførte selv et stort arbejde i denne forbindelse. Men også rigmænd bidrog til anlæggelsen af vejene rundt omkring i riget. Vejene gjorde det ikke blot lettere for hæren at komme frem, også de menige romere fik glæde af vejene. Langs vejene skød kroer op, der gav ly for natten og mad til de rejsende. Dette kunne være tiltrængt, da det ikke var ufarligt at færdes på landet. Der er mange eksempler på overfald og sågar kidnapning af romere, der havde bevæget sig uden for byens beskyttende mure. Romernes veje var velkonstruerede og kan mange steder stadig ses, hvor de ikke er blevet asfalteret af senere vejplanlæggere. I Wien har man i dag bevaret et vejkort over Romerriget, hvor ikke blot vejene er indtegnet, men også nyttige oplysninger for den rejsende. En anden sjov ting er, at romerne havde standardiseret afstanden mellem hjulophænget på deres vogne. Dette var sket, for at vognene kunne passere trædestenene i byerne. Da man i England i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen skulle finde en standardbredde for skinneafstanden, brugte man den afstand, romerne havde brugt til deres vogne, og hvis aftryk man mange steder stadig kan se i romervejene rundt omkring i Europa.