At blive gift var ret uformelt. Der var ingen ægteskabsceremonier. Parterne flyttede bare sammen. Det kunne senere hen give juridiske problemer, for ved skilsmisse kunne den ene part hævde, at de var gift, mens den anden part kunne hævde, at de bare boede i samme hus, men ellers ikke havde noget at gøre med hinanden. Romerne havde nogle love omkring skilsmisse og rettigheder for både mand og kvinde.  

Stedmødre og stedfædre var der også nogle af, fordi romerne, ligesom i dagens Danmark, sagtens kunne lade sig skille. Umiddelbart var det nemt at lade sig skille. Man flyttede simpelthen bare fra hinanden. For kvinden gav det oftest økonomiske problemer, for det eneste, hun fik ud fra ægteskabet, var hendes egen medgift, mens manden fik resten. Derfor var det vigtigt for kvinden at have nogle andre til at forsørge sig. Hun kunne enten flytte tilbage til sin oprindelige familie eller gifte sig på ny.