|
Augustus' mausoleum blev i sin tid opført på Marsmarken uden for Rom, det var nemlig forbudt at begrave folk inden for murene i antikkens Rom. Grunden til, at det i dag ligger inden for Aurelians bymur, er Roms enorme vækst, der gjorde det nødvendigt at bygge uden for den gamle bymur. Uden for indgangen til mausoleet var opstillet bronzetavler med Res Gestae, Augustus' hyldest til sig selv. Mausoleet har ført en omtumlet tilværelse og har blandt andet været brugt til cirkus og tyrefægtning.
Af Thomas Meloni Rønn & Felix Nunnegaard
Historien
Kejser Augustus var den første romerske kejser. Cæsar havde i sit testamente adopteret ham som sin politiske arving, og Augustus, der på det tidspunkt havde navnet Octavian, blev kastet ind i kampen om magten i riget. En kamp han i sidste ende vandt. Senere fik han tilnavnet Augustus, der betyder ”den ophøjede”.
Augustus begyndte et større byggearbejde på Marsmarken nord for Rom i samarbejde med sin gode ven og general Agrippa. En af bygningerne, der blev opført var, et Mausoleum til Augustus og dennes familie. Kejseren døde i 14 e.v.t. og blev indsat i gravmælet.
Bygningen lå ved siden af en af hovedgaderne i Rom, hvor bl.a. triumftogene passerede forbi. Senere tiders soldater kunne derfor passende skænke en tanke til Augustus, når de passerede den gamle kejsers grav på vej gennem byen i triumf. Hvis de bagefter havde tid, kunne de ved indgangen til mausoleet se to store bronzetavler, hvor Augustus remsede de ting op, som han havde gjort for byen. Beskedenhed var ingen dyd i Romerriget. Efter Romerrigets fald har mausoleet ført en omskiftelig tilværelse. Det har bl.a. været brugt til tyrefægtning, og hvor egen store digter, H.C. Andersen, var i teatret her.
Bygningen
Bygningen er en stor cirkulær bygning med en diameter på 89 m. Murene når op i 10 meters højde. Inderst i bygningen var kejserens gravkammer, hvor urnerne med de kejserlige familiemedlemmer kunne indsættes. Man ved desværre ikke med bestemthed, hvordan mausoleet så ud, da det blev opført.
|
