|
97-180 e.v.t.: Romerrigets Storhed |
|
|
|
Af Thomas Meloni Rønn & Felix Nunnegaard
Under adoptiv-kejserne oplevede Romerriget sin absolutte storhedstid. Riget nåede sin største udstrækning og var præget af intern ro og økonomisk vækst. Det var under kejser Nerva, at denne vækst startede. Romerne havde fået bugt med stort set alle indre som ydre fjender og handelen oplevede en eksplosiv vækst. Man transporterede varer rundt i som aldrig før, og da man samtidig under kejser Trajan formåede at overvinde Dakien, som havde påtvunget kejser Domitian en ydmygende fred, og det mægtige Partherrige i øst flød rigdommene til byen Rom. Under kejser Hadrian befæstede romerne deres position som stormagt. Overalt i riget blev der bygget forsvarsværker bl.a. Hadrians mur som strækker sig tværs over England. Positionen blev holdt under Antoninus Pius, som afløste Hadrian på tronen. Det var først under Markus Aurelius at der virkelig kom pres på grænserne. Mod nord trykkede germanske stammer pludselig voldsomt på for at komme ind i Romerriget, og Markus Aurelius måtte bruge en stor del af sin kejserperiode på at holde dem ude. Markus Aurelius døde af en pest, som han sammen med sine sejrrige legioner bragte til Rom, hans afløser på tronen blev Commodus, Markus Aurelius´ egen søn. Med Markus Aurelius var adoptivkejsernes tid forbi og det som den engelske historiker Gibbons har kaldt menneskehedens lykkeligste tid, ovre.
|