Romerriget - Tema - Den Romerske By
Den Romerske By PDF Udskriv

Den romerske koloni var opbygget efter ganske bestemte retningslinier. Kolonierne var først og fremmest et politisk middel. De blev bl.a. brugt til at romanisere nyerobrede områder eller styrke romersk kultur i udvalgte områder. På samme måde kunne man benytte koloniseringen som en slags sikkerhedsventil for at hindre overbefolkning i Rom.

Når man havde besluttet at anlægge en koloni, skete det efter ganske bestemte regler. Byen blev anlagt efter militært lejrmønster. I centrum af byen fandt man byen forum. Det var her, byens politiske liv forgik, ligesom man her ofte fandt en basilika, der var centrum for retshandlinger og handel. På forum fandt man også et tempel på en forhøjning, byens kapitol. Ligesom i Rom, hvor Kapitol er en af de syv høje, forsøgte romerne i deres nye byer at efterligne kapitol ved at hæve templet for Jupiter op i forhold til gadeniveau. På forum mødtes byens to hovedgader Decumanus Maximus og Cardu Maximus, der løb henholdsvis øst-vest og syd-nord. Ofte blev en allerede eksisterende vej benyttet, som fx i Norditalien, hvor en lang række kolonier blev anlagt langs Via Emilia, som derved blev brugt som Decumanus Maximus. 

Uden for kolonien fandt man markerne, som de forskellige legionærer/nybyggere var blevet tildelt ved koloniens oprettelse. Også disse er fordelt med militær-præcision og den dag i dag, er det muligt at se mønsteret i tildelingen fra luften. Mange af nutidens markskel er fra romertiden, ligesom mange af nutidens veje følger disse. 
Man vidste altid, når man nærmede sig en by. Romerne begravede nemlig deres døde uden for bymuren. På sin vej ind til byen kunne den rejsende så danne sig et indtryk af byens velstand og størrelse. Hvis man fandt mange store flotte monumenter var det ensbetydende med en vis velstand. 
For mange rejsende i Romerriget har synet af byen været ensbetydende med i hvert fald to ting: Sikkerhed og morskab! Først og fremmest var man i sikkerhed. Det var ingen vittighed at rejse i Romerriget, fredsløse og andre banditter hærgede vejene og kidnappede gerne velhavende rejsende med forventning om en klækkelig løsesum. Byen var også ensbetydende med mulighed for morskab. Der skete ikke meget på landet... og hvis man først var havnet der, savnede man byens muntre liv. 
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig det liv, der har været i byen i forbindelse med de store gladiatorkampe i amfiteatret. Det har været en begivenhed man har set frem til med længsel, specielt de heldige, der havde sikret sig adgangstegn til arenaen. Tilskuerne kom fra hele det omliggende land, og en gang i mellem kom det til direkte kampe mellem forskellige fangrupper. I mange byer var der også teatre, bordeller, barer og spisehuse. Spisehusene var godt nok forbudt i følge romersk lov, men det så man generelt stort på.