Det var vanskeligt at overleve som barn i vikingetiden. Børnedødeligheden var høj, og man risikerede også at blive sat ud i skoven som spæd.

Det var vanskeligt at overleve som barn i vikingetiden. For det første var spædbørnsdødeligheden stor. For det andet beretter kilderne om, at vikingerne kunne sætte et spædbarn ud i skoven, hvis det var uønsket. Det kunne fx ske, hvis man ikke havde råd til at brødføde barnet.

Allerede i en ung alder blev børnene sat til at arbejde. De var en del af familien og skulle hjælpe til med de daglige gøremål. Børn har derfor hjulpet til på markerne, i smedjen, og hvor familien ellers arbejdede. Deres arbejdsfunktioner har nok ikke været lige så hårde som de voksnes. Det havde de ikke fysikken til. Man kan forestille sig, at børnene i takt med deres udvikling har fået flere og flere opgaver for så til sidst at arbejde som en voksen. De er løbende blevet en mere ligeværdig del af familiens arbejdsliv. De blev simpelt hen opdraget til at føre familiens levevis videre.

Man mener, at børnene blev tidligere voksne end i dag. Og sådan blev de også betragtet. Piger kunne således blive gift i en tidligere alder end i dag.

Det står dog klart, at børn ikke havde samme rettigheder som voksne. Men de havde heller ikke samme pligter - fx skulle de ikke drage på togt.