I bogen ”Sydrak”, som udkom i 1400-tallet, står der, at den indeholder alt, hvad man ved. Og om samfundets indretning står der:

”Der er fire slags folk i verden. Den første slags er dem, som lærer folket at kende loven og at leve efter den og efter Guds vilje (Kirkens folk).

Den anden er ridderskab og hærskab (adelen). Den regerer folket og straffer og piner dem, der gør noget ulovligt, så fattige og rige kan leve i fred.

Den tredje slags er dem, som arbejder med jorden og får den til at give afgrøder (bønderne).

Den fjerde slags er dem, som lever af at være købmænd. De fører de ting, som mennesker har brug for, fra ét land til et andet.

Uden disse fire slags folk kan verden ikke bestå.”

I 1400-tallet var folkene – og altså også danskerne – opdelt i fire grupper, som kaldes stænder. Derfor siger man, at Danmark var et stænder-samfund, hvor hver stand havde forskellige pligter og rettigheder.

Der var en gruppe, som ikke tilhørte en af de fire stænder. Det drejede sig om tiggerne og de udstødte. Vi ved ikke hvor mange, der tilhørte denne gruppe. Men i dårlige tider udgjorde de måske 10 – 15% af befolkningen.