|
Leder i Social-Demokraten |
 |
 |
|
Social-Demokraten bragte i 1878 en leder om "Kvindens Stemmeret", hvor skribenten argumenterede for kvindens politiske valgret ud fra det almene lighedskrav om at alle mennesker bør være lige for loven. Her afviste han også, at de biologiske forskelle mellem kønnene skulle gøre kvinder specielt uegnede til politisk arbejde. Det ville tværtimod gavne samfundet. ”Hvad Kvindens sociale Stilling angaar saa behøves der nu næppe længere at spildes et Ord paa at eftervise den Usselhed. Hvad er Kvinden i Reglen i økonomisk og social Henseende? En Slavinde, aldeles afhængig af Mandens gode Vilje, ikke beskyttet af Loven, som gives af Mænd, og hyppig ved Opdragelsen uduelig til søge sit Udkomme ved eget Arbejde.” ”At Stemmeretten i Virkelighed vilde blive et mægtigt Middel til Forbedring af Kvindekønnets økonomiske Stilling er klart. Kvinderne vil give deres Stemme til en Repræsentant for deres Rettigheder, denne være enten Mand eller Kvinde, lige som Arbejderne giver deres Stemmer til Repræsentanter, som de anser for ærlige samt dygtige og villige til at tale deres Sag.” ”Hvad Kvindens fysiologiske Beskaffenhed angaar, saa er det fremfor Alt Svangerskabet, som man paaberaaber sig for at nægte Kvinden hendes politiske Rettigheder. Ganske bortset fra, at der er mange Kvinder, som ikke bliver Mødre, ja som ikke engang bliver gifte, saa er det dog klart, at der intet Sammenhæng er mellem Evnen til at føde Børn og Uskikkethed til at vælge. Man vil maaske sige, at Svangerskabet, Ammeperioden og Omsorgen for den Lille gør Kvinden i længere Tid uskikket til at beskæftige sig med politiske Spørgsmaal. Dette er dog kun i indskrænket Forstand rigtigt. Hvem i Alverden forlanger vel, at enhver Kvinde skal være Fagpolitiker, der vælger Politiken til sin Livsopgave? Maa da ikke den Mand, der har en særegen al hans Tid optagende Livsgerning, eller den, der er underkastet en langvarig Sygdom, være uskikket til at vælge?” ”Den fysiologiske Forskæl mellem Mand og Kvinde i Hjerne, Blodsammensætning og Nerver maa vel ikke være betydelig. Den bevislig stedfindende Forskæl kan for største Delen føres tilbage til Opdragelsen. Lige saa vel som Proletarens Barn vilde blive en vellystig og storsnudet Person, naar han blev opdragen i Overflødighed, lige saa vel som den højbaarne Kongesøn vilde blive Socialdemokrat, naar han blev opdragen under Fattigdom og Underkuelse, lige saa vel maa Kvinden blive, hvad hun er, paa Grund af hendes Opdragelse. Naturen synes altsaa i og for sig ikke at hindre kvinden i at udøve sin valgret.” ”Forstandige og saa at sige kun med Kønsfordomme behæftede Mænd ønsker at se Kvinden ikke som Vasker og Stuepige men som Husvæsnets selvstændige Lederske, som Mandens ikke underordnede men sideordnede Ven og Raadgiver; men dette vilde ikke ske, naar Kvinden drev Politik. Hun vilde maaske da i Stedet for en Ven blive en politisk Modstander. Men er det virkeligt tænkeligt eller sandsynligt, at den fortrolige Samtale ved den huslige Arne ikke skulde dreje sig om Andet end Politik og atter Politik? Findes der nu for Tiden en saa vidunderlig Harmoni mellem Ægtefolk? Er ikke Anskuelserne om Kunst, Opdragelse, Religion osv. meget hyppigt forskællig hos Ægtefolk?” Leder i Social-Demokraten den 4. okt 1878
|
