I den nordiske mytologis verden skelner man mellem aser, vaner og de andre væsener. De mest kendte aser er Odin, Thor, Balder og Loke. Odins kone Frigg og Thors kone Sif er også aser. Blandt vanerne er de mest kendte Njord, Frej og Freja.

Man tilbad guderne efter deres evner
Som i romersk religion repræsenterer hver gud egenskaber, som man tilbeder. Og der er flere lighedspunkter: Fx har nogle af guderne i nordisk mytologi de samme egenskaber som guderne i den romerske religion.

Som i romersk og græsk religion var der en hierarkisk opdeling af guderne. Denne opdeling skete efter det klassiske familiemønster, hvor den ældste var den klogeste og dermed vidste bedst.

Men den enkelte viking valgte at tilbede den gud, som han mente kunne hjælpe ham bedst. Dermed var det de enkelte guders evner, som vejede højere end deres hierarkiske placering i gudeverdenen.

Ingen guder var perfekte
I kristendommen, jødedommen og islam er gud perfekt dvs. ufejlbarlig. I den nordiske mytologi har guderne stærke såvel som svage sider. Og gudernes personligheder, både de gode og dårlige, er karikerede udgaver af menneskers personligheder. Thor er fx meget stærk, men har også et voldsomt temperament.

I den nordiske mytologi er det er de enkelte guders styrker og svagheder, som adskiller dem fra hinanden. Og ingen af guderne er som nævnt perfekte. Dermed bliver de gjort mere menneskelige.