Vikingetiden - Guder og myter
Guder og myter

I den nordiske mytologis verden skelner man mellem aser, vaner og de andre væsener. De mest kendte aser er Odin, Thor, Balder og Loke. Odins kone Frigg og Thors kone Sif er også aser. Blandt vanerne er de mest kendte Njord, Frej og Freja.

Man tilbad guderne efter deres evner
Som i romersk religion repræsenterer hver gud egenskaber, som man tilbeder. Og der er flere lighedspunkter: Fx har nogle af guderne i nordisk mytologi de samme egenskaber som guderne i den romerske religion.

Som i romersk og græsk religion var der en hierarkisk opdeling af guderne. Denne opdeling skete efter det klassiske familiemønster, hvor den ældste var den klogeste og dermed vidste bedst.

Men den enkelte viking valgte at tilbede den gud, som han mente kunne hjælpe ham bedst. Dermed var det de enkelte guders evner, som vejede højere end deres hierarkiske placering i gudeverdenen.

Ingen guder var perfekte
I kristendommen, jødedommen og islam er gud perfekt dvs. ufejlbarlig. I den nordiske mytologi har guderne stærke såvel som svage sider. Og gudernes personligheder, både de gode og dårlige, er karikerede udgaver af menneskers personligheder. Thor er fx meget stærk, men har også et voldsomt temperament.

I den nordiske mytologi er det er de enkelte guders styrker og svagheder, som adskiller dem fra hinanden. Og ingen af guderne er som nævnt perfekte. Dermed bliver de gjort mere menneskelige.

1 Yggdrasil 1033
2 Ragnarok 951
3 Midgård 940
4 Udgård 1034
5 Bifrost 789
6 Valhalla 1259
7 Udgårdsloke 800
8 Ymer 877
9 Trym 810
10 Hel 926
11 Odin 1016
12 Frigg 791
13 Thor 1037
14 Sif 1288
15 Loke 1087
16 Freja 1293
17 Frej 966
18 Njord 1236
19 Balder 831
20 Hugin og Munin 841
21 Sleipner 1246
22 Mjølner 1273
23 Thors geder 3020
24 Midgårdsormen 1588
25 Fenrisulven 2629