En god romer var en romer, der tog del i styringen af staten. Dette betød også, at en god romer var en rig romer, da det krævede store summer at blive valgt til de mange forskellige tillidshverv.

Der skulle rimeligt med valgflæsk på bordet for at overbevise de store brede masser om, at det var netop dig, der skulle have titel af Prætor, Aedil eller Konsul. Til gengæld havde man mulighed for at fylde sine lommer igen, hvis man blev valgt og efterfølgende udstationeret som statholder.

Statholderhvervet gav gode muligheder for at udbytte en provins tilpas langt væk fra Rom selvom lidt mådehold var velset, så vendte mangen en romersk embedsmand rig hjem til hovedstaden. Med lommerne fulde kunne han nu igen begynde kampen om endnu et tillidshverv.