Romerriget eksisterede i mere end 1000 år. Fra den mytiske grundlæggelse i 753 fvt. til den sidste kejser blev afsat i 476 evt.. Romerriget voksede fra at være en mindre bystat til at blive et enormt imperium, der kom til at dække næsten hele det europæiske kontinent. Også politisk, teknologisk og kulturelt imponerede Romerriget. Det blev et forbillede, som har påvirket politik og kultur helt frem til i dag.

Læs mere om perioden

Vikingerne kommer! Vikingerne kommer! Sådan lød det rundt om i Europa i årene fra slutningen af 700-tallet til slutningen af 1000-tallet. Men hvem var vikingerne egentlig? Brutale sørøvere, der plyndrede landsbyer og klostre eller fredelige bønder, der dyrkede jorden?

Efter vikingetiden kom middelalderen. I middelalderen blev Danmark et kristent land, da den katolske kirke spredte sig nordpå. Middelalderen var præget af korstog, kirkebyggeri, borge, bønder og riddere. Middelalderen er ofte blevet beskrevet som mørk, men der fandt også en rivende udvikling sted, hvor blandt andet universiteterne opstod.

Læs mere om perioden

Ordet renæssance  betyder genfødsel. Med renæssancen skal forstås perioden efter middelalderen, hvor antikkens kunst og kultur blev genfødt. I stedet for altid at tage udgangspunkt i bibelen begyndte forfattere, malere og billedhuggere også at inddrage græske og romerske kunstnere fra antikken. Renæssancen påvirkede også tidens politik og videnskab.

Læs mere om perioden

Korstogene var en række krige og felttog, der var vendt mod kristendommens fjender i middelalderen. Mange af korstogene blev støttet af Paven og gik ud på at bekrige muslimerne i Det Hellige Land, i dag det moderne Israel. Men også en række danske konger drog på korstog mod kristendommens fjender i Østersøen. Mange af korstogene var ganske blodige og langvarige og blev ledet af stolte og fromme riddere fra hele Europa.

Læs mere om perioden

I 1600tallet grundlagde de europæiske lande en række kolonier rundt omkring i verden. Heriblandt også Danmark. Den første koloni var Trankebar i Indien, som blev opført i 1621. I de næste små 300 år havde Danmark et mindre kolonirige, hvor der blev handlet med sukker, tobak og slaver. Slavehandlen havde dog været afskaffet i over 100 år, da de sidste danske tropekolonier blev solgt i 1917.

Læs mere om perioden

I 1848 blev enevælden afskaffet i Danmark. Allerede året efter var der blevet vedtaget en ny grundlov for Danmark, som mindskede kongens magt og gav en del af folket valgret til folketinget og landstinget. Selvom grundloven blev indført uden en revolution i Danmark, så blev den stadig født under ganske dramatiske omstændigheder.

Læs mere om perioden

Forfatningskampen varede fra 1870 – 1901. Det var reelt en kamp, om Danmark skulle være et mere demokratisk land, eller om Danmark fortsat skulle styres af embedsmænd og godsejere. Under forfatningskampen kæmpede Venstre og det konservative Højre benhårdt mod hinanden. Konflikten var nær ved at blive voldelig, da statsminister Estrup blev udsat for et attentat i 1885.

Læs mere om perioden

Det antikke Grækenland er i dag særlig kendt for de ideer og den kultur, som de skabte for ca. 2000 år siden. Grækernes tanker om videnskab, politik, kunst, sprog, arkitektur og filosofi har påvirket store imperier som Romerriget, rige italienske handelsbyer i renæssancen og europæisk tænkning i oplysningstiden. Det er ofte blevet sagt, at det antikke Grækenland er den vestlige civilisations vugge.

I starten af 1500-tallet var der nogle kristne, der var utilfredse med den katolske kirke, og de ønskede derfor at forny og forbedre den. De var blandt andet sure over, at den katolske kirke tjente penge ved at sælge syndsforladelse, så de troende kom i himlen, når de engang skulle dø. Man kunne nemlig slet ikke købe sig vej ind i himlen, og derved snød den katolske kirke de troende. Sådan mente de utilfredse i hvert fald.

I 1908 blev en demokratisk milepæl plantet i dansk politik. Efter over 20 års diskussion blev det vedtaget ved lov, at kvinder kunne stemme til de kommunale råd. Det var en banebrydende ændring, der åbnede op for vedtagelsen af den almindelige valgret til Folketinget i 1915.

Den Første Verdenskrig 1914 - 1918 bliver kaldt en af det 20. århundredes store katastrofer. Krigen blev samtidig også anset for at være krigen, der skulle ende alle krige. Sådan blev det ikke.